Helt, halvt eller kvart skab?
Uanset om jeres behov er stort eller lille, har vi løsningen.

Vi kan levere aflåste kvarte, halve eller hele skabe med 24/7 adgang.
Om i er bosat øst eller vest for Storebælt, er ligeledes underordnet.
Viaa vores samarbejdspartnere kan vi levere i stort set hele landet.


Colocation, introduktion


Flyt servere, storage og andet IT udstyr væk fra kontoret og ind i et topprofessionelt datacenter.

Hvad er colocation?
Ved colocation lejer i et kvart, et halvt eller et helt rackskab hos os til placering af jeres servere og øvrige IT-udstyr.
Ydelsen sælges i branchen under flere navne, bl.a. housing, rackhosting, serverpark og serverparkering.

Hvorfor colocation?
I har 24/7 adgang til jeres udstyr og går således ikke på kompromis med noget. Tværtimod slipper I af med en masse bekymringer omkring strøm, køling, netværk og sikkerhed. Den del klarer vi - I kan blot fokusere på driften af selve serverne samt jeres forretning.

Vi tilbyder colocation i flere datacentre i landet, som alle leverer topsikrede driftsfaciliteter designet med stort fokus på redundans og fysisk sikkerhed. Det er faciliteter, som et almindeligt kontor ikke kan leve op til, og som vil kræve en større investering selv at etablere.

Driftssikkerhed


I et professionelt datacenter er der tænkt på det hele, og alt er designet med redundans i mente. Nødstrømsanlæg med UPS og dieselgenerator, køling og redundante internetforbindelser er således en selvfølge hos os.

Fysisk sikkerhed


Videoovervågning, alarmsensorer, særskilte brand- og sikkerhedszoner, automatisk brandslukning, vand/fugt-detektorer og logning af al adgang er blot nogle af de foranstaltninger, vi har for at beskytte jeres værdifulde data.

Skaler efter behov


Får I behov for mere kapacitet, skal I ikke bekymre jer om at skulle til at udvide serverrummet, fordoble kølekapaciteten eller få lagt ny strøm ind. I kan blot bestille et ekstra rackskab, og så klarer vi resten, således at I nemt og hurtigt kan skalere op efter behov.

Stordriftsfordele


Etablering af nødstrømsanlæg, kølesystemer, redundant internetforbindelse og de mange andre omkostninger forbundet med selv at etablere serverrum, løber hurtigt op. Med en colocation-løsning får man del i stordriftsfordelene, hvilket giver besparelser på bundlinjen.

Forbindelser


Der er redundant fremført fiber og flere internetudbydere forbundet til alle de datacentre, vi tilbyder colocation i, og ud over internet kan vi også tilbyde forbindelser direkte mellem jeres rackskab og kontor(er) eller andre serverlokationer. Enten via layer 2 ethernet-forbindelser eller layer 3 MPLS-forbindelser og med hastigheder fra 10 Mbit til 10 Gbit alt efter jeres behov.

Flere lokationer


Vi tilbyder colocation primært i Aarhus, men også fra en række sekundære lokationer via vores partnere, hvorfor vi er i stand til at levere løsninger, hvor man kan få placeret udstyr i to uafhængige datacentre tæt på hinanden. Ud over Aarhus kan vi levere i Aalborg, Skanderborg (Stilling), Esbjerg, Kolding, Odense, Albertslund, Vallensbæk, Taastrup (Hørskætten) og København.


Se priser, tillægsydelser og andre relevante oplysninger via den røde menubar i toppen.
Har I spørgsmål, eller ønsker I et tilbud, kontakt os da gerne.
ActiveWebs A/S · Nørre Allé 22, 1. · 8000 Aarhus C · E-mail: info@activewebs.dk · Tlf: 70 27 70 57 · CVR: 31 08 59 34
Alle priser er oplyst i danske kroner og ekskl. 25% dansk moms · Betingelser kan læses her