Hosted Spamfilter
Med et hosted spamfilter scanner vi alle e-mails for spam før de rammer virksomhedens mailserver for at reducere belastningen. Spamfiltret bedømmer mailen ud fra mange forskellige kriterier, og de mails der bliver vurderet som sikre spammails bliver således afvist så de aldrig når slutbrugeren, mens de usikre får tilføjet [SPAM] til emnelinjen.
Såfremt en mail ved en fejl bliver markeret som spam har brugeren mulighed for at rapportere det til spamfiltret, hvorefter det søger for at whiteliste afsenderen således at det ikke sker igen.
Hosted spamfilter afregnes pr. domæne i stedet for pr. bruger som man typisk ser det, hvilket giver større fleksibilitet og mindre administrativt arbejde for kunden.
Samtidig skal man ikke bekymre sig omkring driften da det er en hosted løsning.
| Domæner | Oprettelse | Pr. måned | |
| 1-5 domæner | 295,- | 50* / 100,- | |
| 6-10 domæner | 95,- | 40,- | |
| 11-50 domæner | 25,- | 30,- | |
| 51+ domæner | 0,- | 25,- | |
* Førstnævnte pris er gældende for kunder med dedikeret server, server hosting eller rackskab hos ActiveWebs A/S, mens sidstnævnte pris er gældende for øvrige kunder.
Løsningen kan både anvendes med mailservere placeret hos os, hos virksomheden selv eller et helt tredje sted. Herunder kan ses en opsummering af fordelene ved vores hosted spamfilter:
- Der afregnes pr. domæne, uafhængigt af antal brugere
- Mail filtreres før det rammer virksomhedens server
- Mulighed for at whiteliste afsendere
- Flere forskellige filtreringskriterier
- Virusscanning inkluderet
- Inklusive Backup MX
Backup MX
Ud over spamfiltrering inkluderer vores hosted spamfilter også backup MX, der gør at virksomheden ikke går glip af e-mails hvis deres mailserver eller internetforbindelse skulle være nede. I så fald vil vores Backup MX server sørge for at opbevare mailen og forsøge at gensende den gentagende gange i de efterfølgende dage.
Såfremt der er spørgsmål til vores hosted spamfilter kan vi naturligvis kontaktes uforpligtende.
Læs mere om
» Kontakt os





